Nyt fra Den Ansvarlige Indkøber
 

Universitet vil gøre det nemt at købe bæredygtigt ind

Billede af grøn indkøbskurv
 
Syddansk Universitet (SDU) professionaliserer i disse år sin indkøbsorganisation for at kunne bidrage mest effektivt til den bæredygtige transformation, som universitetet er i fuld gang med. Indkøbene er blandt andet kommet på færre hænder og kompetencerne er løftet. Og så kommer der hele tiden flere såkaldte ’Fællesvarer’ på SDU’s centrallager, så indkøberne nemmere kan foretage det mest bæredygtige valg.
 
"Vi gør en dyd ud af at kommunikere rigtigt ud, lave vejledninger, udsende nyheder og oversætte det ofte ret indviklede juridiske udbudssprog, så det er til at forstå. Det er en svær øvelse, der kræver ressourcer, men vi kan se at det virker, blandt andet ved at vi har fået færre småordrer og flere og flere ordrer gennem systemet og aftalerne", siger Jesper Lundorff Hoffmann, der er indkøbs- og udbudschef hos SDU.
 
Læs hele artiklen på Den Ansvarlige Indkøber
 

1. februar: Gå-hjem-møde om biodiversitet i indkøb

Forum for Bæredygtige Indkøb inviterer til et gå-hjem-møde, hvor du får indsigt i, hvorfor det er vigtigt at medtænke biodiversitet i indkøb og udbud.
 
Oplægsholdere er blandt andet Anders Horsten, naturpolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening og Joseph Sebastian Munch, Biodiversitetspartnerskabet v/ Miljøministeriet.
 
Mød også Maria Matzen fra advokatpartnerskabet Bird & Bird, der vil gøre os klogere på, hvordan krav og kriterier om biodiversitet kan anvendes i udbudsforretninger.
 
Til slut vil Guido Hamelink, General Director fra hollandske OrangeTip give en introduktion til Business and Biodiversity og de kommende CSRD-krav og målemetoder (dette oplæg er på engelsk)
 
Mødet foregår online - den 1. februar 2024 - kl. 14:30 - 16:00.
 
Program og tilmelding
 

Gratis TCO-undervisning

 

Vil du vide mere om ”Total Cost of Ownership” (TCO) – om hvordan TCO-beregninger kan hjælpe dig til at tage mere bæredygtige beslutninger? Og vil du have et overblik over, hvilke TCO-værktøjer der findes - og hvordan du bruger dem?

Så tilmeld dig undervisningsforløbet i Miljøstyrelsens TCO-værktøjer. Det afholdes både virtuelt og fysisk.

Tirsdag den 16. april kl. 09.00-12.00 – Grundforløb - virtuelt via Teams

Mandag den 4. juni kl. kl. 09.00-12.00 - Udvidet forløb - virtuelt via Teams

 
Læs mere her
 

Ny strategi: Regionerne vil halvere hospitalernes CO2-udledninger inden 2035

Med en ny fælles strategi lægger regionerne op til konkret handling i egne rækker og på flere fronter: De fem regioner vil sikre grønnere indkøb via partnerskaber og krav i udbud. De vil omlægge hospitalernes forbrug til flergangsudstyr og de vil undgå spild af alt fra medicin til mad. Og i forhold til energi vil de bl.a. omlægge til vedvarende energi.

Danske Regioners næstformand Mads Duedahl håber, at den nye strategi kan inspirere andre aktører på sundhedsområdet – og meget gerne andre steder i samfundet.

- Det er helt afgørende, at hospitalerne forbruger mindre og langt mere cirkulært, når vi indkøber, anvender og bortskaffer udstyr til diagnosticering og behandling af patienter. Og det vel at mærke uden at på kompromis med hygiejne, behandlingskvalitet, patientsikkerhed eller forsyningshensyn, siger Mads Duedahl til Danske Regioners hjemmeside.

 
Læs mere og hent hele strategien
 

Nyt POGI-mål om møbler

Det nye indkøbsmål indeholder to tillæg: 'Behovsafdækning og indkøbsadfærd' samt 'Overvejelser til markedsdialogen.'
 
Styregruppen for Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb godkendte det nye indkøbsmål for møbler d. 21. november 2023.
 
Indkøbsmålet dækker produktgrupperne kontormøbler, kantine- lounge og mødemøbler, daginstitutionsmøbler, plejehjemsmøbler og møbler til folkeskolen og videregående uddannelser.
 
Som noget nyt har arbejdsgruppen udarbejdet to tillæg til indkøbsmålet, som det anbefales indkøberen at tage udgangspunkt i før et møbelindkøb.
 
Det første tillæg tager afsæt i konkrete overvejelser ift. bæredygtige, miljømæssige og klimavenlige valg.
 
Det andet tillæg omfatter overvejelser til markedsdialogen ift. miljømærker, garantiperiode og reparationsaftaler. Tillæggene ligger i det PDF-dokument, der kan downloades ved at trykke på knappen herunder.
Hent POGI's indkøbsmål for møbler
 

Hold dig opdateret

Husk at melde dig til Forum for Bæredygtige Indkøbs LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig ajour med nyheder om grønne indkøb og med Forums og andre aktørers arrangementer.

Og for hver gang du synes godt om eller deler et opslag, hjælper du os med at få nyhederne endnu længere ud, så tusind tak på forhånd.